Gå til hovedindholdet

Wender Bredie, professor, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Hvad sker der med vores smags- og lugtesans, når vi bliver ældre?
Evnen til at genkende forskellige dufte samt oplevelsen af, hvor kraftigt er, bliver for de fleste mindre omkring 70-års alderen og derefter. Men nedgangen i intensiteten er ikke den samme for alle dufte. Den typiske duft af roser opleves f.eks. meget mindre intenst. Til gengæld bibeholder man evnen til at dufte kanel og svampe. Og det kan selvfølgelig bruges, når maden til ældre skal sammensættes. Men der mangler viden om, hvilke maddufte der påvirkes med alderen. Den viden skal skabes i ELDORADO projektet.

Hvordan kan man bruge den viden i arbejdet med mad og måltider til ældre?
Selv små justeringer i maden kan påvirke, om den ældre spiser mere eller mindre. Hvis man forhøjer præferencen inden for samme fødevare – dvs. tilsætter noget, som gør, at den ældre bedre kan lide den – er det en vigtig faktor for øget indtag. Og det er ret specifikt, hvad der kan påvirke indtaget, når smagssansen forringes, viser forskningen: Hvis præferencen øges, kan det have positiv effekt.

Hvis man tilsætter nye, forskellige smage, har det ingen eller negativ effekt på, hvor meget den ældre spiser. Det samme gælder stærke krydderier – ingen eller negativ effekt. De bedste resultater opnås dog hos ældre i plejesituationer.

Hvad har betydning for, om et måltid er godt for den ældre i en hjemmesituation?
Hvis man spørger om, hvordan maden bliver appetitlig i hjemmet, så er svaret fra de ældre, at bordet er dækket, at der er blomster på bordet, farver og hyggelige omgivelser. Valgmuligheder i menuen er vigtige, så man imødekommer de individuelle præferencer. Og når man spørger, hvad der gør ældre glade, så er svaret ’det sociale – selskab af venner og familie’. Det viser de indledende resultater fra Aalborg Universitet i ELDORADO projektet. Det sociale aspekt er så vigtigt – også omkring måltidet.


MENU