Gå til hovedindholdet

Judith Kyst, direktør, Madkulturen

Hvorfor denne konference om ældremad?
Mad og måltider til ældre er en meget vigtig dagsorden og vil kun vokse de kommende år. Om 30 år er 1,5 mio. danskere over 65 år. I dag får 13% af ældre deres mad fra det offentlige. Den mad skal være i orden – på flere parametre. F.eks. er hver femte plejekrævende ældre undervægtig, og underernæring er skønnet at koste den offentlige sektor i Danmark 6 mia. kr. årligt. Op til 2 mia. kr. vil kunne spares ved en målrettet indsats.

Så der kan og skal gøres noget. Konferencen ser på, hvorfor det er så vigtigt, at forskning og praksis går sammen. F.eks. har fællesskab omkring måltidet en stor betydning for ældres sundhed og livskvalitet. Det er der brug for dokumentation for. Og denne konference skal netop koble forskning og praksis – viden og erfaringer.

Hvorfor kobling af forskning og praksis?
Samarbejde skaber resultater. Forskningsbaseret viden er vigtig, fordi den giver dokumentation. Praktikernes erfaringer er vigtige, fordi de har den faglige viden – erfaring med konkrete løsninger – og ikke mindst føling med, hvad der er det muliges kunst. Det kan være helt afgørende at gå sammen om den viden og den praktiske erfaring, der findes på området.


MENU