Gå til hovedindholdet

Jon Fuglsang, lektor, Professionshøjskolen Metropol

Hvilken sociologisk betydning har mad og måltider for ældre?
Det har stor betydning, og betydningen er blevet større de seneste år. Hvor der før har været fokus på den personlige pleje af og omsorg for den ældre, er maden og måltidet i dag blevet en kerneydelse i ældreplejen, og man derfor også ser på fællesskab omkring måltidet som en del af det værdige ældreliv.

Hvor ligger udfordringerne i den forbindelse?
’Systemet’ definerer nogle ret snævre rammer for, hvad der er kvalitet i måltidet. De rammer handler især om sundhed og hygiejne. Men her er man nødt til også at tænke sensorik: duft, smag, omgivelser i forbindelse med måltidet og udvide forståelse af det gode måltid. Det kan være meget individuelt, men man bliver i hvert fald nødt til at gøre sig grundige overvejelser om bl.a. omgivelserne og være meget bevidst om den sensoriske dimension af måltidet, så man – når man laver en kvalitetsbedømmelse af ældremåltidet – også tænker duft, smag og omgivelser ind i den bedømmelse.

Derudover skal samarbejdet mellem køkkenpersonale og plejepersonale blive bedre. I dag er der mange gode måltider, der ’bliver tabt mellem to stole’, fordi der ikke er nogen af faggrupperne, der ser det at servere måltidet som deres arbejdsopgave.  

Hvorfor tror du, at debatten om mad og måltider til ældre er så følelsesladet og ophedet?
Offentlige måltider til ældre har ikke været under lup i lang tid. Det er de så kommet nu, og det viser sig, at der er plads til forbedring. Den store madinteresse generelt har også gjort, at interessen er smittet af på ældremad, og desuden gør hele pårørendeproblematikken også, at ældremad er et følsomt emne. Det handler igen meget om værdighed. 


MENU