Gå til hovedindholdet

Food Careers på CPH Food District

 

Vi bliver flere og flere i verden, og vi skal alle have mad hver dag. Men det skal være ordentlig mad. Det handler ikke bare om, at alle skal have adgang til mad. Det handler om, at alle skal have adgang til ordentlig mad og gode fødevarer, som nærer os på en god og sund måde. 

Hvordan sørger vi for ordentlig mad til alle, når vi samtidigt har færre naturressourcer til rådighed? Er vi nødt til at tænke måltider på en hel anden måde, end vi gør i dag? Og hvad betyder det så for vores madvaner og den danske madglæde?

For at løse de udfordringer, skal vi have topdygtige madfolk, som kender deres fag på kryds og tværs og kan tænke ud af boksen!
Der er i dag ca. 20.000 unge i Danmark alene, som er i gang med en af de mere end 50 forskellige fødevareuddannelser, der findes i landet. De vil være med til at løse fremtidens største samfundsudfordringer – nemlig hvordan vi får ordentlig mad til os alle.
Vil du også være med?

Smag på fremtiden

Kom og smag, se og spørg, når de unge madtalenter sammen med Food Careers giver deres bud på fremtidens mad, nye ernæringskilder og alternative tilberedningsmetoder.

Timm Vladimir, MasterChef-vinder og ejer af Timm Vladimirs Køkken, styrer slagets gang som konferencier og guider os igennem de unges bud på fremtiden.

Hvor, hvornår, hvordan

Det hele sker d. 20. August kl. 11-13.30 på madfestivallen CPH Food District, som er en del af Copenhagen Cooking & Food Festival.

Du skal have en indgangsbillet til CPH Food District. Resten er gratis. Køb en billet til dig selv og måske også en sulten og nysgerrig ven her og få adgang til Copenhagen Food District.

Food Careers er en indsats for at styrke rekrutteringen af engagerede unge til fødevarebranchen i Danmark, som Madkulturen er projektleder på.

Læs mere om Food Careers her.

MENU