Gå til hovedindholdet

Food Careers

Food Careers er et karriereunivers, som skal løfte fødevarebranchens image ved at indsamle og vise unge de mange muligheder inden for de fødevarerelaterede uddannelser og jobs.

Fødevareuddannelserne byder på mange spændende karrieremuligheder med tusindvis af jobs i én af de største eksportbrancher i Danmark. Har man som ung fået smag for at arbejde med mad og fødevarer, står alle muligheder således åbne. Desværre har ikke alle unge – eller deres forældre - øje for de mange muligheder i fødevaresektoren, når de skal vælge uddannelse.

Food Careers er en indsats, der etableres på baggrund af grundig research af generelle indsigter, om hvordan unge træffer deres uddannelsesvalg og deres kendskab og holdning til fødevareuddannelser. Ud fra den viden udvikler Madkulturen en karriereportal, et spil målrettet folkeskoleklasser samt skaber tilstedeværelse på social medie-platforme, som blandt andet vil indeholde film med karriereambassadører og reportager fra fødevarevirksomheder, der kan inspirere de unge til et karrierevalg inden for fødevarerelaterede job.

Har du spørgsmål?

Så kontakt projektleder for Food Careers, Gro Ammendrup Ladiges, på:
E-mail: gro@madkulturen.dk

Baggrund

Promilleafgiftsfonden har bevilget to mio. kroner til udvikling af Food Careers for fødevareuddannelser. Etableringen af Food Careers sker i samarbejde med partnerne bag projektet Fremtidens fødevareuddannelser, som er: 

3F, Fødevareforbundet NNF, HORESTA, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Slagtermestre, Rektorkollegiet for Professionshøjskolerne, Rektorkollegiet for Danske Erhvervsakademier, Rektorkollegiet for Danske Universiteter og Danske Erhvervsskoler.

Et karriereunivers for dig

For mere information om Food Careers - gå til Food Careers egen hjemmeside

MENU