Gå til hovedindholdet

Det er for børn

Børneliv i 200 år

Det er for børn sætter fokus på børneliv til forskellige tider. Gennem aktiviteter om mad, leg og børneliv i Den Gamle By skal projektet styrke museets formidling for børn og invitere til dialog mellem generationer.

Mad og måltider afspejler skiftende normer og samfundets generelle udvikling. Madpakken, kødhakkeren og komfuret fortæller historien om, hvordan vores madkultur har ændret sig gennem tiden. Mad skaber også minder, som vi tager med os hele livet.

Historieformidling med fokus på mad og måltider giver børn og voksne mulighed for at sætte deres eget liv i perspektiv og starte en dialog generationerne imellem.

Mad og måltider i et historisk perspektiv

Madkulturen udvikler til Det er for børn undervisningsmateriale, undervisningsforløb, kursus og events i Den Gamle By om madkultur og måltider i et historisk perspektiv og med fokus på børnenes rolle i madlavningen til forskellige tider.
Som en del af projektet vil der blive udviklet tilsvarende aktiviteter om leg og en særudstilling om børneTVs historie.

BAGGRUND

Den Gamle By har været museum i mere end 100 år, og har over 400.000 besøgende om året. De tre perioder, Den Gamle By særligt har fokus på, er 1860’erne, 1920’erne og 1970’erne.

TID

Februar 2016 – april 2017

PARTNERE

Den Gamle By, Odense Bys Museer, Gerlev Legepark, DR Ramasjang og Madkulturen. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Vil du vide mere?

Emma Ter-Borch Projektleder
MENU