Gå til hovedindholdet

Vi søger en ny forretningsudvikler

Motiveres du af at udvikle og sælge koncepter og løsninger til detailhandlen og fødevarevirksomheder?

Publiceret 7. juli 2017

Har du interesse for mad- og måltidsområdet? Og har du kommerciel forståelse
og dokumenteret erfaring med at udvikle innovative koncepter og partnerskaber? Så har vi jobbet til dig.

Madkulturen har sat øget fokus på erhvervsstrategisk samarbejde. Visionen er at skabe ’Bedre mad til alle’ via konkrete projekter og aktiviteter. Succeskriteriet i stillingen er, at der bliver udviklet strategiske og værdifulde samarbejder med erhvervslivet.

Du bliver ansvarlig for at drive, udvikle og sælge koncepter med mad og måltider som
omdrejningspunkt. Vi har en forventning om at du kan medvirke til at udvikle nye løsninger f.eks. med afsæt i Madkulturens Madindeks samt skalere Madkulturens eksisterende koncepter; Kulinarisk Kørekort, Foodjam, mv. i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Madkulturen er en lille, agil organisation med stor tværfaglighed, som er præget af et dynamisk arbejdsmiljø og tværorganisatoriske processer. Det er derfor afgørende, at du forstår og trives med at agere i tæt samarbejde med udviklingsteamet, ledelsesgruppen og øvrige kolleger ligeså vel som med eksterne partnere. Du vil referere til Madkulturens udviklingschef. Der vil være nogen rejseaktivitet i Danmark.

Læs mere her.


MENU