Gå til hovedindholdet

Tørsvømning i køkkenerne

KLUMME: Madkundskab uden råvarer er som svømning uden vand. Hvis faget skal tages seriøst, kommer vi ikke uden om at gøre madkundskab til et prøvefag.

Publiceret 27. november 2017

AF JUDITH KYST
DIREKTØR I MADKULTUREN

Vi kender alle begrebet tørsvømning. Den tragikomiske idé om, at børn kan lære at svømme ved at ligge og baske med armene på et gulv.

Vi hører desværre ofte om så trange kår for madkundskab, at man må sige, det lyder lidt som om, at det er tørsvømning, der foregår i de danske skolekøkkener.

Dette er ikke en kritik rettet mod de lærer, der varetager faget. Det er snarere end erkendelse af, at der stadig helt generelt mangler et blik for fagets potentiale til at løfte centrale aspekter af folkeskolens formål og ikke mindst den enestående effekt det kunne have på alle danskeres velfærd, hvis man virkelig lærte de danske skolebørn at lave mad og dermed at tage vare på sig selv.

Mad tager tid
Madkundskab er et tidskrævende fag. For eksempel er der næsten altid opvask og oprydning, der også lige skal klares til sidst i undervisningen. Lærerne skal ikke bare forberede undervisningen. De skal også købe ind, hvilket i sig selv indebærer en række udfordringer i en skoledag.

SE OGSÅ: Bagedystvært:madkundskab skal være et prøvefag

Madkundskab er også et dyrt fag. Desværre kan man ikke genbruge læremidlerne, altså råvarerne, som der blev arbejdet med sidste år. Det kan være med til at gøre faget upopulært blandt kollegaerne fra de andre fag. For hvorfor skal madkundskab igen i år have så stor en bid af kagen? De fik jo også sidste år?

Resultatet er desværre blevet, at det nogle steder nærmest forventes, at lærer og elever skal lave mad uden råvarer og uden den fornødne tid.

Det siger sig selv, at det hurtigt kan blive en lidt tam undervisning, hvis eleverne eksempelvis skal tilegne sig råvarekendskab, uden at der rigtig er mulighed for at købe råvarer. Det er svært at lære at filetere en fisk, hvis der kun er fisk uden ben i.

Prøvefag
Der er behov for, at faget fra øverste hold får den nødvendige anerkendelse. Og det sker bare ikke af sig selv, fordi det er dyrt, langsommeligt – og for nemt at nedprioritere.

Som andre har peget på, er der behov for en ’gamechanger’: at gøre faget til et obligatorisk prøvefag på linje med f.eks. idræt, der har fået et boost, efter at det skete.

Det ville selvfølgelig indebære, at madkundskab også skulle gøres til et flerårigt fag. Men det ville kun give god mening på flere parametre. Man ville få mere praktisk-musisk undervisning i udskolingen, der kunne styrke brobygningen til de håndværksmæssige fag og i øvrigt skabe den ønskede variation i undervisningen.

Man ville langt bedre ruste eleverne til at tage hånd om f.eks. madpakker og øvrig daglig madlavning. Og man ville ikke mindst give lærerne den fornødne tid til at komme seriøst rundt i de mange kompetenceområder, der er for madkundskab.

Klummen har været bragt på Folkeskolen.dk


MENU