Ny direktør for Fødevare-partnerskabet
Publiceret 1. marts 2017
Lise Walbom har første dag på jobbet som administrerende direktør for
Fødevarepartnerskabet, der skal gøre Danmark verdenskendt som et førende fødevareland.
Fødevarefortællingen er grundlaget for Fødevarepartnerskabet. Her vurderer man, at der er et potentiale for at øge eksporten med 30-50 mia. kroner og skabe 10.000-15.000 arbejdspladser i fødevareklyngen sammenlignet med 2012.
Første opgave for Fødevarepartnerskabets direktør Lise Walboms bliver at etablere et
sekretariat med fire til seks medarbejdere, der skal promovere Danmark som fødevareland.
Lise Walbom kommer fra en stilling som chefkonsulent i Dansk Industri, og hun glæder sig til at samarbejde med hele fødevareklyngen om profilering af Danmark som førende fødevareland og sikre, at de dygtigste talenter vil arbejde i den danske fødevareklynge.
Læs mere på foedevarefortaellingen.dk ( foedevarefortaellingen.dk)