Gå til hovedindholdet

Husk de spiselige højtider

KLUMME. De spiselige højtider er tilsyneladende under forandring, og det er ikke til gavn for vores madkultur.

Publiceret 19. oktober 2017

 

AF JUDITH KYST,
DIREKTØR I MADKULTUREN

Jul, påske, fastelavn. Store bededag og Mortens aften. Pandekage-tirsdag, Valentinsdag og Halloween. Højtiderne er med til at definere årets gang. De giver travlhed i butikkerne – og har traditionelt samlet os ved spisebordet og givet os anledning til at gøre lidt mere ud af maden. Igennem generationer har vi markeret højtiderne med de råvarer, der var i sæson, og det har været en af grundstenene til at definere vores fælles madkultur.

Men højtiderne er under forandring. Lige nu bugner butikkerne med Halloween merchandise og store smukke græskar, som bliver skåret ud til lygter, der skal skræmme onde ånder væk. Men lygterne har måske også skræmt Mortensanden i november?

Helt nye tal fra Madkulturens Madindeks 2017 viser, at 27 % af danskerne fejrer Mortens aften. Går man bag om tallene, kan vi se, at de især er de ældre, og dem på landet, der holder højtiden i hævd. Vi ved også, at trends begynder hos de unge og dem i de større byer. Så meget kunne tyde på, at Mortens Aften er på vej ud.

Samme tendens, om end slet ikke så voldsomt, kan vi se med den traditionelle julemiddag, julefrokosten, fastelavnsboller og påskefrokosten. Det er igen de ældre, og dem på landet, der gør det oftest.

Omvendt er det de unge og børnefamilier, der tager nye højtider som Pandekage-tirsdag, der er den første tirsdag efter fastelavn, og Valentinsdag den 14. februar, til sig. Og selvfølgelig Halloween, som på få år har taget børnefamilierne med storm.

De nye traditioner er fine og udtryk for fornyelse. Men samtidig er det fattigt, hvis vi glemmer gamle traditioner, der gav os en anledning til at samle familie og venner omkring et vellavet måltid. For de nye traditioner løfter ikke vores madkultur, men har derimod pandekager, slik og et græskar, som vi ikke engang spiser, som omdrejningspunkt.

Der skal være plads til det hele.

Men det er detailbranchen, der igennem tilbudsaviser og butikker er i kontakt med suverænt flest danskere, der har bedst mulighed for at huske os på de spiselige højtider. Det er detailbranchen, der kan inspirere flest unge til at stege and med et moderne tvist. Det er detailbranchen, der kan få familier til købe to græskar og give en opskrift på det ene, så vi får et kulinarisk forhold til de smukke efterårsbebudere.

Kunne vi gå skridtet videre? Kunne vi gribe de oplagte sæsoner og gøre det til butikkernes højtid? Hvorfor ikke dedikere efterårsferien til de danske æbler og uddanne os alle i det fineste æble til kagen, det bedste æble til grød og det smukkeste æble til madpakken. Dedikere påsken til æg, der kan så meget mere, end blot at være kogt?

Jeg tror, at der både er profilering, penge og bedre mad til alle i det. God Halloween. Og god Mortens aften.

Klummen har været bragt i Dansk Handelsblad.


MENU