Gå til hovedindholdet

Fundraiser/ Udviklingskonsulent til Madkulturen

Vil du være med til at styrke madkulturen i Danmark? Har du interesse for mad- og måltidsområdet? Og er du dygtig til at udvikle partnerskaber og projekter, og har du samtidig dokumenteret erfaring med fundraising, så hører vi gerne fra dig.

Publiceret 9. maj 2018

Du har nu muligheden for at blive en del af vores ambitiøse udviklingsteam, der løbende udvikler projekter og indsatser, der styrker madkulturen i forhold til forskellige målgrupper i Danmark. 

Du bliver ansvarlig for at drive og udvikle nye koncepter med mad og måltider som omdrejningspunkt. Vi har en forventning om, at du kan medvirke til at udvikle nye løsninger med afsæt i Madkulturens eksisterende koncepter og metoder.

Visionen er at skabe ’Bedre mad til alle’ via konkrete projekter og aktiviteter. Succeskriteriet i stillingen er, at der bliver udviklet strategiske og værdifulde samarbejder med relevante interessenter indenfor det det offentlige, interesseorganisationer, NGO’er, kommuner mv samt sikre finansiering fra fonde og puljer til at føre projekterne ud i livet

Madkulturen er en lille, agil organisation med stor tværfaglighed, som er præget af et dynamisk arbejdsmiljø og tværorganisatoriske processer. Det er derfor afgørende, at du forstår og trives med at agere i tæt samarbejde med udviklingsteamet, ledelsesgruppen og øvrige kolleger ligeså vel som med eksterne partnere. Der kan forekomme nogen rejseaktivitet i Danmark. 


MENU