Gå til hovedindholdet

Erfaren og dynamisk projektleder søges

Vil du være med til at gøre en forskel for sårbare grupper gennem madprojekter? Trives du med at stå i spidsen for projekter, der både skal udvikles og implementeres med mange interessenter? Og har du erfaring med at samarbejde med kommunale og frivillige aktører og sikre medejerskab? Så er du måske den projektleder, Madkulturen søger.

Publiceret 9. maj 2018

Vi søger en projektleder, som kan være med til at udvikle et nyt fagområde for Madkulturen med fokus på mad og måltider som løftestang for sårbare grupper i Danmark. Da fagområdet og de tilhørende projekter stadig er i udviklingsfasen, vil du få indflydelse på indhold og proces. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med at arbejde med sårbare grupper og ikke mindst med interessentinddragelse i udviklings- og implementeringsfaser. 

På sigt vil du også blive inddraget i andre og lignende projekter, så det er vigtigt, at du kan favne bredt og har en generel interesse i projektledelse og udvikling.  

Søg og læs mere om stillingen lige her.  


MENU