Gå til hovedindholdet

2019 bliver kartoflens år i Danmark

KLUMME: Vores kartoffelforbrug er vigende, men 2019 kan blive et - godt - vendepunkt.

Publiceret 30. maj 2018

De fleste forbrugere kender forskel på druerne chardonnay, merlot og pinot noir. Og de fleste kender forskel på en hvedeøl og en porter.

Men kartofler? Her kniber det. Jo, vi kender en bagekartoffel, en aspargeskartoffel og de dejlige nye kartofler, som kommer i disse uger – men hvad ellers? 

Der dyrkes op mod 100 forskellige kartoffelsorter i Danmark. Der er alt fra røde kartofler, små intense æggeblommekartofler til den blå congo. Kartofler med vidt forskellig smag og kulinariske værdier, der er lige så alsidige og fascinerede som vinens og øllets univers. Vi har sågar en geografisk beskyttet kartoffel fra Lammefjorden i Danmark.

Men danskerne mangler en interesse for den mest jordnære råvare, som vi kan dyrke i baghaven. Det er synd af mange årsager.

Kartoflen er fiberrig, rig på c vitamin og fattig på kalorier. Kartoflen er en af de afgrøder, som vi virkelig kan dyrke i vores klima – og klimaaftrykket er lavere end både ris og pasta, som flere og flere forbrugere har erstattet den med. Den har en lang holdbarhed, er nem at have i sortimentet, og så er prisen tilmed ret demokratisk – alle kan være med her.

Kartoflen taler i høj grad til det unge forbrugeres værdier. Vi har bare ikke fortalt det.

Den trend forsøger vi at vende i skoleåret 2018-2019. Hvert år afholdes der Madkamp i de danske skoler. Madkamp består af efteruddannelse af madkundskabslærere, undervisningsmateriale og et storstilet Danmarksmesterskab blandt de bedste madkundskabshold.

I 2019 bliver Madkamps tema ’brug knolden’, hvor de unge – fremtidens forbrugere – skal nørde med kartofler. De går i dybden med historien, med udvalgte sorter og tilberedninger. Madkamps højdepunkt er, at eleverne selv skal udvikle retter med kartofler, og går det som Madkamp plejer at gå, så bliver det både festligt og ekstremt kreativt, når de ti dygtigste klasser dyster i DM i Madkundskab. 

Her kan vi ældre helt sikkert lære noget.

Kartofler har historisk været så populært: det er ikke længe siden, at den kun blev solgt i 5 og 10 kilos sække.

Da kartoflen kom til Europa med Columbus, var det ellers en ekstrem fin spise. Men vi lærte hurtigt at dyrke den selv, og den lille næringsrige knold blev ekstremt populær. Så populær, at den solgte sig selv, og vi har glemt at nytænke den, så det hele gik op i … ja, sovs og kartofler.

Den køber de unge ikke. Madkulturens Madindeks, der hvert år måler danskerne syn på mad og måltider, viser, at de unge 18-25-årige i langt højere grad vælger pasta og ris til aftensmaden. De er nemlig ikke nær så begejstrede for det traditionelle danske aftensmåltid, som den øvrige del af den voksne befolkning er.

I Madkamp kommer de unge til at arbejde med kartoffelsorternes forskelliges evner til at bage, koge, stege og meget mere. Når eleverne har lært kartoflen at kende, får de frit spil til at jonglere med kartoflen i eksempelvis desserter, omeletter, som saltbagte eller som nye nordiske gnocchi.

Men Madkamp gør det ikke alene. Detailhandlen har i den grad givet forbrugerne en interesse for øl og vin. Lad os gøre det samme for kartofler. Vis os sorter. Giv os ideer.

Lad os genrejse kartoflen. Den fortjener det.

JUDITH KYST

DIREKTØR I MADKULTUREN

Klummen har været bragt i Dansk Handelsblad.


MENU